Et trygt sted for stalking- og voldsudsatte – når fysisk krisecenter ikke er vejen.
Club Eline er Danmarks første online krisecenter – og vi har særligt fokus på retsstilling, sikkerhed og støttende netværk.
Vi tilbyder professionel rådgivning fra relevante fagpersoner som anerkender at de stalking- og voldsudsattes vilkår bør styrkes.
Vi faciliterer en lukket platform for dig, der har været udsat for stalking eller vold, og har brug for støtte, rådgivning og et fællesskab, der forstår din situation.
Bag platformen står Manja Aarslev, stifter af Ofre i Fokus, og selv personligt motiveret af den modstand og afmagt mange udsatte oplever i mødet med retssystemet.
Mange oplever, at politiet ikke forstår eller tager deres henvendelser alvorligt, og at de eksisterende tilbud ikke rækker tilstrækkeligt. Club Eline er skabt som svar på det behov. Ambulant og online rådgivning - tjek ind og ud efter behov - og få let adgang til relevante fagpersoner, hvor rådgivningen kan foregå anonymt, individuelt eller i grupper.